RoboForm: Password Manager, Form Filler, Password Management RoboForm2Go for U3: Jævnlige Stillede Spørgsmål
HOME DOWNLOAD KØB RF PRO KONTAKT
 RoboForm
 Overordnet
 Download
 Funktioner
 Vejledninger
 Anmeldelser
 Manual
 FAQ
 Søgekort
 Billeder
 Support
 RoboForm2Go
 Overordnet
 USB nøgle
 U3
   U3 Manual
   U3 FAQ
   U3 beskrivelse
   Pro vs Gratis
 Platforme
 Browsere
 Windows Mobile
 Pocket PC
 Palm
 RoboForm For
 Privat brug
 Forretning
 Venner
 Videresalg
 Partnere
 Siber Systems
 Om Os
 Pressemedelelser
 Sprog
 GoodSync
  Følg os på Twitter
 

Disse FAQ gælder RoboForm2Go-U3 version 6.6.4 og nyere.

FAQ Indeks

Installere og Afinstallere RoboForm2Go-U3

Sp: Problem: Jeg kan ikke downloade RoboForm2Go-U3. Hvad gør jeg?
Sv: Se Download Problemer for at finde problemet:

1. En korrupt udgave af RoboForms installereringsfil sidder fast i din browsers cache. Tøm browserens cache og prøv at downloade igen. Åben IE, vælg Funktioner > Internetindstillinger > Generelt > find Browserdata og klik Slet.

Sp: Skal min eksisterende RoboForm2Go-U3 afinstalleres før jeg opdaterer?
Sv: Nej. Den nye skal bare installeres oven på den gamle

Sp: Vil jeg miste mine gemte Adgangskort og Identiteter, ved opdatering af RoboForm2Go-U3?
Sv: Nej. RoboForms brugerdatamappe bliver hverken fjernet eller ændret.

Sp: Skal jeg betale igen, hvis jeg opgraderer til ny version af RoboForm2Go-U3 Pro?
Sv: Vi plejer ikke at kræve betaling for opgraderinger. Du skal bare installere den nye version over den gamle. Men hvis du opgraderer fra ver. 5 til ver. 6, mistes Pro status og du skal genaktivere RoboForm2Go-U3 Pro, men betaling er ikke nødvendig.

Sp: Vi bruger masseinstaller til installering af RoboForm2Go-U3. Hvordan gøres dette korrekt?
Sv: Masseinstallerings programmer bruger en speciel Windows konto .DEFAULT til at køre RoboForm2Go-U3 installer. RoboForm2Go-U3 opfatter den som en bruger, og forsøger at oprette RoboForm2Go-U3 Data mappen til den.
For at rette dette problem skal RoboForm2Go-U3 installeres fra en reel Windows konto, som f.eks Administrator.
Hvis du allerede har brugt .DEFAULT så slet denne registry værdi HKEY_USERS\.DEFAULT\Software\Siber Systems\RoboForm2Go-U3\RootUserDataDir

RoboForm2Go Pro Licenser

Sp: Hvordan virker RoboForms licenser?
Sv: Med enn RoboForm2Go licens kan du gå fra computer til computer med en USB nøgle (eller en anden ekstern USB enhed) med dine RF data uden at aktivere RoboForm Pro.
• RoboForm2Go licenser tillader brug af RoboForm Pro på andres computere, men
• RoboForm2Go data skal gemmes på en flytbar enhed, og ikke på harddisken.
• RoboForm2Go licenser kaldes også en Portable licenser fordi de er tilknyttet en USB nøgle, og ikke en computer.
• RoboForm licenser kaldes også Fixed licenser fordi de er tilknyttet en specifik computer.

Sp: Hvordan ser jeg om RoboForm2Go Pro er aktiveret?
Sv: Klik på RoboForm2Go proceslinieikon og vælg "Hjælp -> Om" eller vælg RoboForm2Go -> Hjælp -> Om i RoboForm2Go værktøjslinie. I vinduet der åbnes kan du se om du bruger Pro versionen.

Sp: Hvor finder jeg en kopi af Licenseaftalen?
Sv: Du kan finde en kopi her.

Generelle RoboForm2Go problemer

Sp: Problem: RoboForm2Go tilknyttes ikke til browseren. Hvorfor?
Sv: Det kan have flere forskellige årsager. Nedenstående løsninger kan hjælpe dig med at fastslå problemet og løse det.

1. Standardbrowser på computeren hvor du har indsat RoboForm2Go understøttes ikke af RoboForm2Go. RoboForm2Go virker med Internet Explorer and IE baserede browsere.

2. Standardbrowser på computeren hvor du har indsat RoboForm2Go er Firefox eller Mozilla, du bruger ikke Portable Firefox og adapteren er ikke installeret på computeren. Vil du bruge Firefox med RoboForm2Go, så brug Portable Firefox.

3. Du har lukket RoboForm2Go proceslinie ikon. RoboForm2Go proceslinie ikon skal køre for at RoboForm2Go virker.

4. Du bruger måske en gammel eller fejlbehæftet RoboForm2Go. Kontroller din RoboForm2Go version i "Hjælp -> Om" vinduet. Se efter om du har den nyeste version ved at klikke på Hjælp -> Søg efter opdatering.

Sp: Hvordan geninstallerer jeg RoboForm2Go hvis alt er gået galt?
Sv: Du kan få en frisk start ved at gøre følgende:
- Slet mappen "RoboForm" fra dit USB drev, den indeholder RoboForm2Go's programfiler.
- Slet mappen "My RoboForm Data" fra dit USB drev. Husk at lave et backup af mappen før du sletter den, da den indeholder RoboForm2Go Adgangskort og andre brugerdata.
- Slet strenge indeholdende "RoboForm" eller "RoboForm2Go" fra "autorun.inf" filen.
- Alternativt kan du formatere dit USB drev hvis du oplever input-output fejl.
- Geninstaller RoboForm2Go og gendan My RoboForm2Go Data mappen.

Sp: Hvordan forhindrer jeg tab af data på USB nøglen når jeg fjerner den?
Sv: Klik på "Sikker fjernelse af hardware" ikonet nede ved uret, Og træk USB drevet ud, når Windows siger det er OK.

Sp: Hvordan reparerer jeg "Automatisk afspilning" på USB drevet?
Sv: Generelt vil det være et spørgsmål til producenten af USB drevet.
Microsoft tilbyder dog "AutoPlay Repair Wizard" fra dette link
De skriver:
* Gem det på skrivebordet og fjern dit USB drev.
* Kør programmet, og indsæt dit USB drev når der bedes om det.
* Det skulle rette problemet.

Sp: Mit USB drev bliver ikke genkendt når jeg indsætter det? Hvad gør jeg?
Sv: Hvis dit USB drev ikke har nogen hardwarefejl, kan det som regel fikses ved at geninstallere USB driveren:
* Dobbeltklik USB ikonet på proceslinien.
* Vælg dit USB drev og klik på "Egenskaber".
* Vælg "Driver" fanen, klik "Afinstaller" og lad processen køre færdig.
* Fjern og indsæt dit USB drev igen, hvorefter Windows vil geninstallere driveren.

Hvis USB ikonet på proceslinien ikke vises:
* Gå til "Start -> Kør"
* skriv: devmgmt.msc
* Klik OK
* Scroll ned til USB controllers
* Udvid kategorien og find dit USB drev (evt. USB lagerenhed).
* Højreklik og afinstaller driveren.

RoboForm2Go værktøjslinie og andre kontrolmuligheder

Sp: Problem: RoboForm2Go værktøjslinier vises ikke. Hvorfor?
Sv: Det kan skyldes flere forskellige ting. Disse simple løsningsforslag kan hjælpe dig med at identificere problemet og løse det.

1. Se først Generelle RoboForm2Go problemer.
Se derefter de værktøjslinie specifikke forslag herunder.

Sp: RoboForms værktøjslinie kan ikke skjules i fuld IE skærm på Windows XP. Hvad gør jeg?
Sv: Det skyldes en fejl i Windows XP. Det fungerer i Windows 2000. Fejlen gælder også andre værktøjslinier (Yahoo) i XP. Gør RoboForms værktøjslinie synlig på linie sammen med en anden værktøjslinie, f.eks Standard, så kan den skjules.

Sp: Hvordan tilpasser jeg RoboForms værktøjslinie?
Sv: Højreklik på værktøjslinien og vælg "Tilpas værktøjslinie...". Det vil åbne et lille vindue, hvor du kan flytte knapperne mellem "Tilgængelige knapper" og "Knapper på værktøjslinien" (synlige knapper). Flyt de knapper du skal bruge over til højre, og klik "Luk"

Gem som Adgangskort

Sp: Problem: Autogem vinduet vises ikke som forventet. Hvorfor?
Sv: Der kan være flere grunde til at Autogem ikke virker. Se nedenstående løsningsforslag, for at finde årsagen til problemet og løse det.

1. Se først Generelle RoboForm2Go problemer.
Se derefter de Autogem specifikke emner nedenfor.

2. Formularen indeholder ikke noget kodeordsfelt. De fleste login formularer kræver udfyldning af et kodeordsfelt, der vises som "****". I sjældne tilfælde findes dette felt imidlertid ikke.
I disse tilfælde er det nødvendigt at gemme Adgangskortet manuelt. Udfyld login informationen og klik "Gem" i RoboForms værktøjslinie eller vælg "Gem formularer" i kontekstmenuen (højreklik).

3. Login informationerne er allerede gemt i et eksisterende Adgangskort.

4. Formularen har for mange felter. Hvis formularen har 6 eller flere tekstfelter, tilbydes Autogem ikke. Klik "Gem" for at gemme oplysningerne manuelt.

5. Autogem er slået fra, eller du har fået sat nogen indstillinger således at Autogem ikke virker. Gendan alle standardindstillinger ved at gå til "RoboForm -> Indstillinger" og klikke på "Nulstil".

6. Du kan have oprettet et blokerende Adgangskort for websiden. Hvis du har oprettet et blokerende Adgangskort (navnet tilføjes "-Blokeret-"), vil Autogem ikke vises på dette websted. For at fjerne et blokerende Adgangskort, kan du gå til websiden og klikke "Gem", klik derefter "Aktiver" og bekræft.

Sp: Hvordan deaktiverer jeg Autogem for en enkelt webside?
Sv: Hvis du ikke ønsker Autogem på en bestemt webside, så klik på pilen ved siden af Fortryd i Autogem vinduet og vælg Autogem ikke "sidenavn" i menuen der åbnes. Det vil oprette et blokerende Adgangskort, og ordet "-Blokeret-" føjes til websidens navn. For at fjerne et blokerende Adgangskort, kan du gå til websiden og klikke "Gem", klik derefter "Aktiver" og bekræft.

Sp: Hvordan deaktiverer jeg Autogem permanent for alle websider?
Sv: Hvis du ønsker at slå Autogem helt fra, så klik på pilen ved siden af Fortryd i Autogem vinduet og vælg Autogem aldrig. For at genaktivere Autogem kan du klikke på "Gem" og derefter på "Aktiver Autogem". Du kan også slå Autogem til og fra i RoboForm2Go -> Indstillinger -> Autogem.

Fra version 7 kan du vælge at få vist en Autogem linie, øverst eller nederst i browservinduet, i stedet for et vindue. Gå til Indstillinger -> Autogem og sæt de flueben du ønsker.

Udfyld formularer fra Adgangskort og Identiteter, login

Sp: Problem: Formular udfyldning fra Identitet eller Adgangskort, sker ikke som forventet . Hvorfor?
Sv: Der kan være flere grunde til at formular udfyldning ikke virker. Se nedenstående løsningsforslag, for at finde årsagen til problemet og løse det.

1. Se først Generelle RoboForm2Go problemer.
Se derefter de formular specifikke emner nedenfor.

2. Du prøver at udfylde (gemme) en Flash formular, Java formular eller andre ikke-HTML formularer. RoboForm2Go udfylder kun HTML formularer og Basisgodkendelses formularer, ikke Flash og Java formularer. Kontroller formularen ved at højreklikke på den. Flash vil have en anderledes kontekstmenu.

3. Hvis Adgangskortet ikke udfylder alle felter på en webside, kan det skyldes, at der er foretaget ændringer på siden. Hvis du udfylder felterne, og gemmer Adgangskortet igen er problemet løst. Den bedste metode til at gemme Adgangskort igen, er ved at trykke ALT og klikke (Alt+Shift+Klik i Firefox) på Login knappen, eller trykke SHIFT + ENTER i kodeordsfeltet.

4. Sørg for at ikke-tomme felter også udfyldes, fordi visse felter altid betragtes som ikke-tomme. Fjern et evt. flueben ved "Udfyld kun tomme felter" i udfyldnings dialogerne.

5. Hvis robo-udfyldning ikke ændrer nogen feltværdier i formularen, udfylder RoboForm2Go ingenting, og viser en advarsel.

6. Hvis websiden ikke er kodet korrekt, kan RoboForm2Go ikke læse den. Hvis du ikke kan læse bogstaverne, på grund af forkert kodning, kan RoboForm2Go heller ikke læse dem.

7. Dine data i Identiteten er måske ikke rigtige. Åben Identiteten i Editor, og se efter at alt er korrekt.

Sp: Hvordan huskes en flere trins login sekvens som f.eks Bank of America?
Sv: Brug flere Adgangskort -- et for hvert trin i login sekvensen. Detaljerne findes her i manualen.

Sp: Hvordan får jeg RoboForm2Go login til at åbne i en ny browserfane i IE 7, IE 8 or Firefox?
Sv: Fanebrowsere er ikke i stand til at genkende en login handling og starte den i en ny fane.
1. Så du kan sætte prik ved "Nyt vindue" i RoboForm2Go -> Indstillinger -> Login Browser, eller bruge SHIFT+klik på Adgangskort, for at logge ind i et nyt vindue.
2. Sæt også din browser til at åbne links fra andre programmer i en ny fane, ikke i et nyt vindue.
I IE7 gøres dette i "Funktioner -> Internetindstillinger -> Generelt -> Faner -> Indstillinger -> Åben links fra andre programmer -> En ny fane i det nuværende vindue".
I Firefox er det "Funktioner -> indstillinger -> Faneblade -> Åben links i faneblade, hvor...".
3. Til slut skal du fortælle RoboForm2Go at du ikke bruger agressiv popup blokering ved at fjerne fluebenet i "RoboForm -> Indstillinger -> Login Browser -> Popup blokering er aktiv.". Den indbyggede popup blokering i IE7 og Firefox er ikke "agressiv", og behøver ikke denne indstilling. Vi anbefaler ikke tredjeparts popup blokering, fordi de vil forhindre RoboForm2Go Login i et nyt vindue.

Sp: Jeg udfyldte nogen felter manuelt, men RoboForm2Go udfylder dem igen. Hvordan undgås dette?
Sv: Der er to metoder:
* Udfyld kun tomme felter: Sæt flueben ved "Udfyld kun tomme felter" det minivindue der vises, når du holder musen over Adgangskortet i værktøjslinien, så vil RoboForm2Go kun udfylde de tomme felter. Bemærk at nogen felter kan være udfyldt på forhånd, og RoboForm2Go vil derfor ikke udfylde disse felter, hvis du bruger denne indstilling.
* Udvalgt udfyldning: Du kan markere de ønskede felter. Så vil RoboForm2Go kun udfylde de markerede felter. Felter markeres ligesom du markerer tekst. Klik med musen, hold tasten nede og træk markøren hen over både feltet, og den tilhørende tekst. Det kan godt kræve lidt træning.

Sp: En formular har navn/email fra andre, men RoboForm2Go indsætter mit navn/email. Hvad gør jeg?
Sv: Lad os bruge et eksempel.
* Opret to forskellige Identiteter.
* Marker felterne "Dit navn" og "Din Email" i formularen.
* Klik på Identitet i RoboForms værktøjslinie og vælg den første Identitet, for at udfylde de markerede felter.
* marker derefter felterne "Modtagers navn" og "Modtagers Email".
* Klik igen på Identitet i RoboForms værktøjslinie og vælg den anden Identitet, for at udfylde de markerede felter.
* Fortsæt med det ønskede antal identeteter.
Felter markeres ligesom du markerer tekst. Klik med musen, hold tasten nede og træk markøren hen over både feltet, og den tilhørende tekst. Det kan godt kræve lidt træning.

Sp: Hvordan udfyldes shipping og regningsadresser med RoboForm2Go?
Sv: Det gør du sådan:
* Åben Identiteten i Editor (Rediger..), gå til Adressefanen og opret to nye adresser med navnene "Shipping" og "Billing" (regning), og klik "Gem og luk". .
* Marker Shipping adressefelterne i formularen.
* Vælg den Identitet du vil bruge, vælg derefter "Shipping" på den liste over adresser der vises og klik Udfyld.
* Gentag proceduren for betalingsadressen (Billing) om nødvendigt.

Sp: Hvordan indsættes flere kreditkort i samme Identitet?
Sv: Du gør dette:
* Åben Identiteten i Editor (Rediger..) og vælg fanen Kreditkort.
* Klik på "Ny Kreditkort".
* Udfyld med dine data.
* Klik "Gem og luk".
* Når du så vil udfylde en betalingsformular på en webside, vil du få valget mellem de kreditkort du har angivet i Identiteten.

Sp: Jeg kan kun se US i landeoversigten i Identiteter. Hvordan skifter jeg land?
Sv: Formularudfyldning og feltformatering er forskellige fra land til land, så RoboForm2Go Identiteter bruger forskellige formater og strukturer til forskellige lande.

Du skal angive Identitetens land, i "Opret ny Identitet" vinduet, når du opretter en ny. Listen over lande i adressefanen, indeholder kun det land Identiteten blev oprettet til. Så hvis du har lavet en dansk Identitet, vil listen kun vise Danmark.

Hvis du vil skifte land for en eksisterende Identitet skal du åbne Editor og vælge "Rediger -> Land -> Vælg ønsket land" i den øverste menulinie. Hvis det ønskede land ikke findes, så vælg "Andet". "Andet" bruges til lande, hvor RoboForm2Go ikke kender formaterings og udfyldningsreglerne. Det giver den bedst tilpassede Identitet hvor telefonnumre ikke er formateret og hvor nationsspecifikke formateringsregler ikke bruges.

Når du skifter land på en eksisterende Identitet, risikerer du at nogen felter mister deres værdi, fordi struktur og formatering af felter varierer i forskellige dele af verden. Det er derfor nødvendigt at kontrollere Identiteten manuelt, efter ændringen.

Sp: Mit telefonnummer udfyldes ikke korrekt. Hvad gør jeg?
Sv: Hvis du har opdateret RoboForm2Go, og din telefonnumre derefter ikke udfyldes korrekt, så kontroller din Identitet og forvis dig om at numrene vises rigtigt. Vi skifter nummerformat en gang i mellem, specielt for fremmede lande, og konverteringen sker ikke altid automatisk.

Sp: RoboForm2Go udfyldte ikke formularen korrekt. Hvorfor?
Sv: RoboForm2Go er intilligent, men har endnu ikke nået det menneskelige niveau. Så RoboForm2Go kan lave fejl. Prøv først at opdatere RoboForm2Go og se om det løser problemet. Hvis det ikke er tilfældet, så send os venligst en Email. med formularens adresse (URL) og en beskrivelse af problemet.

Sp: Jeg købte RoboForm2Go Pro men Identitets Editor har kun 5 tilpasningsfelter. Hvordan får jeg flere?
Sv: Når du udfylder et tilpasset felt, tilføjer RoboForm2Go automatisk flere, så antallet af tomme tilpasningsfelter altid er 5. De nye tomme felter tilføjes, når du klikker "Gem", skifter fane eller lukker og genåbner Editor.

Sp: Login kommandoen logger ikke automatisk ind på en side. Hvad gør jeg?
Sv: Prøv at gemme Adgangskortet igen. Hvis siden har lavet om på placering og udformning af knapperne, kan RoboForm2Go ikke finde dem. Det letteste er at udfylde felterne med Adgangskortet og derefter trykke "alt" (alt+shift i Firefox) og klikke på Login knappen. Det vil gemme Adgangskortet igen.

Autoudfyld vinduet

Sp: Problem: Autoudfyld vinduet vises ikke. Hvorfor?
<Sv: Der kan være flere grunde til at Autoudfyldning ikke virker. Se nedenstående løsningsforslag, for at finde årsagen til problemet og løse det.

1. Se først Generelle RoboForm2Go problemer.
Se derefter de Autoudfyld specifikke emner nedenfor.

2. Websiden indeholder ikke nogen kodeordsfelter. Som standard vil Autoudfyld ikke vises, hvis det er tilfældet. Du kan ændre dette ved at gå til "RoboForm -> Indstillinger -> Autoudfyld" og fjerne fluebenet ved "Autoudfyld kun fra Adgangskort på sider med kodeord".

3. Den loginformular der er gemt i Adgangskortet kan være ændret, og den nye formular passer ikke længere med Adgangskortets data. Udfyld formularen manuelt og klik på login. Når Autogem popper op for at gemme det nye login, vælger du at erstatte det oprindelige.

4. Autoudfyld er slået fra, eller du har fået sat nogen indstillinger således at Autoudfyld ikke virker. Gendan alle standardindstillinger ved at gå til "RoboForm -> Indstillinger" og klikke på "Nulstil".

5. Du kan have oprettet et blokerende Adgangskort for websiden. Hvis du har oprettet et blokerende Adgangskort (navnet tilføjes "-Blokeret-"), vil Autoudfyld ikke vises på dette websted. For at fjerne et blokerende Adgangskort, kan du gå til websiden og klikke "Gem", klik derefter "Aktiver" og bekræft.

6. Din PC har tilsluttet flere skærme. Dit browservindue er placeret i højre kant på den første skærm, og Autoudfyld vinduet vises til højre for dette, dvs. i venstre kant af den anden skærm. Den anden skærm er slukket eller du har ikke kigget på den.

7. Autoudfyld vises ikke, hvis antallet af felter der skal udfyldes, er mindre end det angivne i "Antal felter der udløser Autoudfyld fra Identitet". Du kan ændre denne grænse i RoboForm2Go -> Indstillinger -> Autoudfyld.

8. RoboForm2Go fandt ikke nogen felter der kunne udfyldes. F.eks. vil RoboForm2Go ikke udfylde nogen felter på google.com fordi siden ikke indeholder nogen personlige identitetsfelter.

Sp: Hvordan kan jeg deaktivere Autoudfyld permanent for alle websider?
Sv: Hvis du ønsker at deaktivere RoboForm2Go Autoudfyld helt så klik på pilen ved Nej i autoudfyld vinduet og vælg Autoudfyld aldrig. Vil du genaktivere, så klik på "Autoudfyld" knappen, og derefter på "Aktiver Autoudfyld". Du kan også slå Autoudfyld til og fra i RoboForm2Go -> Indstillinger -> Autoudfyld.

Sp: Hvordan kan jeg deaktivere Autoudfyld for en enkelt webside?
Sv: Hvis du ønsker at deaktivere RoboForm2Go Autoudfyld på en enkelt side, så klik på pilen ved Nej i autoudfyld vinduet og vælg Autoudfyld ikke på..... Det vil oprette et blokerende Adgangskort for websiden (navnet tilføjes "-Blokeret-"), og Autoudfyld vil ikke vises på dette websted. For at fjerne et blokerende Adgangskort, kan du gå til websiden og klikke "Udfyld", klik derefter "Aktiver" og bekræft.

Sp: Hvordan får jeg kun vist Autoudfyld for Adgangskort, men ikke for Identiteter?
Sv: Gå til RoboForm2Go -> Indstillinger -> Autoudfyld og sæt prik ved den ønskede mulighed.

Sp: Hvordan tilpasser jeg Autoudfyld vinduets placering og funktion??
Sv: For at bestemme hvor Autoudfyld vinduet vises, går du til RoboForm2Go -> Indstillinger -> Autoudfyld og vælger en af følgende placeringer:
Centrer: I midten af browservinduet.
Højre ud: På højre side, udenfor vinduet.
Højre ind: I højre side af selve vinduet.

Som standard vil brug af tastaturet, fortsætte med at skrive i browseren, når Autoudfyld popper op. Sættes flueben ved "Autoudfyld tastaturfokus", vil tastaturet i stedet skrive i Autoudfyld vinduet.

Sp: Jeg åbner webside, for at ændre private oplysninger, men RoboForm2Go har allerede udfyldt dem?
Sv: Du har slået "Autoudfyld uden at spørge" til. Gå til RoboForm2Go -> Indstillinger -> Autoudfyld og fjern fluebenet ved "Autoudfyld uden at spørge" for at slå det fra.

Sp: Hvorfor vises nogen Adgangskort med fed skrift??
Sv: Adgangskort med fed skrift passer præcis til den aktuelle webside.

Sp: Autoudfyld vinduet er ikke placeret korrekt. Hvorfor??
Sv: Hvis du bruger ATI HydraVision, kan det påvirke placeringen af Autoudfyld. Gå til HydraVision options, Desktop Management fanen, og fjern fluebenet ved 'Enable dialog repositioning'. Det vil placere Autoudfyld korrekt.

Sp: Hvordan ændrer jeg det antal felter, der medfører at Autoudfyld vises?
Sv: Gå til RoboForm2Go -> Indstillinger -> Autoudfyld og indstil "Antal felter der udløser Autoudfyld fra Identitet". Autoudfyld fra Identitet vises kun når antallet af felter er lig med eller større end det indstillede antal (4 er standard). Bemærk at Autoudfyld fra Adgangskort ikke påvirkes.

Kodeordbeskyttelse af Adgangskort og Identiter

Sp: Jeg har glemt mit Masterkodeord. Hvordan finder/fjerner jeg det?
Sv: Det kan du ikke. Hele idéen med sikkerheden i beskyttede Adgangskort og Identiteter, er at kun den person der kender Masterkodeordet, har adgang til at benytte disse.
Hvis du har glemt dit Masterkodeord (eller glemt at du har oprettet et), er den eneste mulighed at slette alle beskyttede Adgangskort og Identiteter og derefter fjerne selve Masterkodeordet.
I "Indstillinger -> Sikkerhed" klikker du på "Angiv Masterkodeord. Beskyt alt/Intet", klik derefter på "Glemt kodeord?" og følg instruktionerne.

Sp: Hvis nogen stjæler min computer med RoboForm2Go, kan de så åbne mine konti?
Sv: Hvis du har kodeordsbeskyttet alle følsomme Adgangskort og Identiteter, vil det være meget svært. Oplysningerne vil være stærkt krypteret med AES, BlowFish eller 3DES kombineret med dit Masterkodeord. Så personen der har stjålet din computer eller dine RoboForm2Go filer skal bryde denne kryptering, før dine Adgangskort eller Identiteter kan bruges til noget som helst.
Hvis du overholder nedenstående, vil det være meget svært at bruge stjålen information:
* Kodeordsbeskyt alle følsomme Adgangskort og Identiteter. Alle kan bruge Adgangskort og Identiteter der ikke er beskyttet.
* Lav dit Masterkodeord så langt og uigennemskueligt, at et simpelt ordbogsangreb ikke kan bryde det. Undgå almindelige ord og navne, fra de mest udbredte sprog, og lav dit Masterkodeord mindst 10 tegn langt.
* Brug AES, BlowFish, eller RC6 kryptering, de er sværere at bryde end andre algoritmer.
* Mere info om RoboForm2Go sikkerhed HER.

Sp: Jeg indsatte Masterkodeord og nu åbner RF alle beskyttede Adgangskort uden at spørge efter koden?
Sv: Når du har indsat dit Masterkodeord, gemmes det i hukommelsen, så du ikke skal indsætte det hele tiden. Du kan bede RoboForm2Go om at glemme kodeordet igen, ved at klikke på Logaf (se nedenfor). Du kan også bede RoboForm2Go om at glemme det automatisk, efter en inaktiv periode (Indstillinger -> Sikkerhed).

Sp: Hvorfor har Robot ikonet nogen gange solbriller på?
Sv: Når du har angivet dit Masterkodeord, og er logget ind i RoboForm2Go, vil de små grønne robot ikoner være iført solbriller, og du kan bruge dine beskyttede Adgangskort og Identiteter uden at angive Masterkodeord igen. Robot ikoner uden solbriller, betyder at du ikke er logget ind i RoboForm2Go, og at det vil kræve dit Masterkodeord, for at åbne beskyttede Adgangskort og Identiteter.

Sp: Hvordan sikrer jeg mig, at ingen bruger mine Adgangskort, når jeg forlader computeren?
Sv: Fjern RoboForm2Go nøglen fra computeren. Det vil fjerne alle spor af dine kodeord fra computeren.

Sp: Hvordan er mine Adgangskort og Identiteter krypteret?
Sv: Dine Adgangskort og Identiteter er krypteret med AES, BlowFish, RC6 ellr 3DES algoritmer og krypteringsnøglen genereres ud fra dit Masterkodeord. Denne krypteringsmetode er meget sikker, så selv om en hacker får fat i dine Adgangskort og Identiteter, skal de bryde krypteringen, uden at kende dit kodeord, og det betragtes som umuligt. Som standard bruges AES kryptering.

Sp: Hvad er sammenhængen mellem standardkodeord i Identitet og kodeord gemt i Adgangskort?
Sv: Der er ingen sammenhæng. De bruges forskelligt.
* Standard brugernavn og kodeord i Identitet bruges, når en side beder dig oprette brugernavn og kodeord, og du ikke selv vil angive et nyt kodeord. Du kan så udfylde formularer hvor Identitetens standard brugernavn og kodeord sættes ind. Vi anbefaler kun brugen af standard brugernavn og kodeord på ikke følsomme sider. Lad være med at bruge det til dine bankkonti.
* Når du skal gemme brugerdata på følsomme sider, så brug et Adgangskort.

Sp: Hvordan beder jeg RoboForm2Go om ikke at kodeordsbeskytte alle nye Adgangskort?
Sv: Gå til Indstillinger -> Sikkerhed og fjern fluebenet ved "Kodeordsbeskyt nye Adgangskort". Så vil RoboForm2Go vil ikke tilbyde, at beskytte nyoprettede Adgangskort.

Sp: Jeg vil ikke kodeordsbeskytte Identiteter og Adgangskort. Hvordan fjernes Masterkodeordet??
Sv: Du skal fjerne Masterkodeordet helt:
- Bed RoboForm2Go om ikke at kodeordsbeskytte nye Adgangskort og Identiteter.
- Hvis du allerede har oprettet beskyttede Adgangskort og/eller Identiteter, kan du fjerne Masterkodeordet ved at gå til RoboForm2Go -> Indstillinger -> Sikkerhed og klikke på "Angiv Masterkodeord. Beskyt alt/intet", sæt flueben ved "Fjern Masterkodeord" og klik OK.
- Hvis ikke kan huske Masterkodeordet så klik på "Glemt koden?".

Backup og administrer Identiteter, Adgangskort og Indstillinger

Sp: Hvordan synkroniseres RoboForm2Go Adgangskort og Identiteter mellem flere computere?
Sv: Det kan gøres på 2 måder:
1. Brug programmet GoodSync. Det er indbygget i Roboform fra version 7. Vi anbefaler denne metode, som automatisk kan synkronisere dine data mellem flere enheder, eller med RoboForm2Go Online.
2. Kopier RoboForms brugerdatamappe fra en enhed til en anden. Brug denne metode, hvis du har en masterkopi af dine data på en computer, og gerne vil overføre dem til en ekstern enhed, uden brug af andre programmer.

Sp: Hvordan gendanner jeg RoboForms standard indstillinger?
Sv: Hvis du har ændret nogen indstillinger, der får RoboForm2Go til at køre dårligt, og du har glemt hvad du gjorde, er det lettest at gendanne RoboForms standardinstillinger, og starte forfra.
Gå til RoboForm2Go -> Indstillinger og klik på "Nulstil".

Sp: Hvordan fjerner jeg alle mine Adgangskort og Identiteter?
Sv: Sæt flueben ved "Fjern alle Adgangskort, Identiteter, Sikre noter" når RoboForm2Go afinstalleres.

Diverse

Sp: Jeg får beskeder som f.eks: Internet Explorer kan ikke vise websiden. Operation afbrudt. Hvorfor?
Sv: Sandsynligvis på grund af en gammel Skype IE Addon.

Gamle udgaver af Skype IE ændrer de websider du besøger, for at fremhæve telefonnumre, også selv om siden ikke indeholder nogen. For det meste bemærkes disse ændringer ikke.

Men det kan skabe problemer når du surfer, også selv om RoboForm2Go ikke er installeret.
Eksempel 1: Prøv at logge ind på gmail.com. Det lykkes ikke altid.
Eksempel 2: Prøv at logge ind på Hotmail eller andre live.com site/ Det lykkes ikke altid.
Eksempel 3: Ved aktivering af RoboForm2Go Pro vises: Internet Explorer kan ikke vise websiden.

Alle disse problemer forsvinder hvis du opdaterer dit Skype Addon (mindst ver. 2.2.0.147). Eller du kan deaktivere dit Skype IE Addon: I Internet Explorer: Vælg Funktioner -> Administrer tilføjelsesprogrammer -> Værktøjslinier og udvidelser. Find Skype Addon og vælg Deaktiver.

Sp: Hvordan påvirker de forskellige RoboForm2Go komponenter computerens ydelse?
Sv: Når Autoudfyld er aktiveret, analyserer RoboForm2Go alle de sider du åbner for at se om der er formularer der kan udfyldes fra Adgangskort eller Identiteter. Det bruger processorkraft. Så vi anbefaler at deaktivere Autoudfyld, og bruge knapperne på RoboForms værktøjslinie i stedet for.

"Autogen" analyserer dine formularer for at se om der kan gemmes et Adgangskort, når du logger ind. Resourceforbruget er minimalt, så vi anbefaler, at Autogem altid er aktiveret.

Sp: Hvordan rapporterer jeg et problem eller en formodet fejl?
Sv: Hvis RoboForm2Go opfører sig mærkeligt, ikke udfylder formularer eller et "Failed Assertion" vindue popper op, så beskriv fejlen og send det på Email. Din rapport bliver analyseret og du vil modtage et svar.

Det er vigtigt at forstå at vi ikke har adgang til din computer, og at vi kun kan løse problemet, hvis vi kan reproducere det. Det er derfor vigtigt, at du beskriver hvad der skete, så nøjagtigt og detaljeret, som overhovedet muligt Inkluder venligst følgende information i din rapport:

  • Hvilke udgaver af RoboForm2Go, IE og Windows bruger du. Du kan finde den information i RoboForm2Go -> Hjælp -> Om. Hvis du oplever et "Failed Assertion" vindue, vil info herfra være placeret i din udklipsholder, og du skal bare klikke Ctrl+V for at indsætte det i rapporten.
  • Forløbet det udløste fejlen. Beskriv hvilke handlinger du foretog, op til fejlen opstod. Vær nøjagtig i din beskrivelse af forløbet. Start med "Alle mine IE vinduer er lukket. Jeg åbnede et nyt IE vindue og....".
  • Webside adresse: Vær helt præcis. Angiv den nøjagtige adresse (URL) på siden hvor fejlen opstod. Hvis det er en dynamisk webside, så beskriv hvilke knapper/links du har klikket på, for at nå frem til siden hvor fejlen opstod
  • Hvilke knapper har du klikket på: Vær helt præcis. Beskriv nøjagtigt hvordan du brugte RoboForm2Go (f.eks. Udfyld). Det er vigtigt for os at vide, hvordan du brugte RoboForm2Go, det vil sige hvilken menu eller knap du brugte.
Affiliates all languages